Miljøministeren anerkender at Himmark Strand-forureningen er en ‘generationsforurening’

15. januar 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

På et samråd på Christiansborg har miljøminister Lea Wermelin anerkendt, at forureningen ved Himmark Strand er en såkaldt generationsforurening. Det fortæller Venstres folketingsmedlem Ellen Trane Nørby, der havde kaldt ministeren i samråd om forureningen på Nordals.

Region Syddanmark vurderer på baggrund af omfattende undersøgelser i 2019, at forureningen ved Himmark Strand koster mere end 50 millioner kroner at håndtere og dermed opfylder den kriterierne for at være en generationsforurening.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men netop nu – hvor Region Syddanmark vurderer, at forureningen i Himmark Strand er så alvorlig, at det er den 10. generationsforurening, så har S-regeringen og deres røde støttepartier en finanslov uden så meget som en bøjet femøre til oprydningen, selv om det ikke skortede på røde valgløfter om oprydning inden valget. Det  spurgte jeg ind til på onsdagens samråd med miljøminister Lea Wermelin”, siger Ellen Trane Nørby til SønderborgNYT.

“På mødet sprugte jeg direkte, om ministeren også så forureningen ved Himmark Strand som en generationsforurening, når nu det også er Region Syddanmarks vurdering. Det gjorde hun og det er godt, fordi det åbner for, at staten betaler en del af oprydningen og der bliver også mulighed for en masse vidensdeling”, siger Ellen Trane Nørby.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Mindre godt er, at regeringen og støttepartierne ikke har afsat penge til oprydning af generationsforureninger i finansloven”, siger hun.

22. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Ni kunstnere forvandler KunstPunkt til et farverigt univers

22. juli 2026 DET SKER

Er du på udkig efter en kunstoplevelse i sommerferien, er der god grund til at lægge vejen forbi KunstPunkt i Augustenborg. Fra den 25. juli til den 6. august indtager ni kunstnere fra kunstnergruppen Trapholtmalerne udstillingslokalerne med en alsidig udstilling, hvor både teknikker, materialer og kunstneriske udtryk spænder bredt. Selvom kunstnerne er en del af […]

Læs mere...