Rema 1000 køber Møblér med Hebrus bygning i Gråsten

5. marts 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I flere måneder har det kendte møbelhus Møblér med Hebru i Ulsnæs Centret ved Gråsten været genstand for massive rygtedannelser. Ville møbelhuset flytte ud af Gråsten, ville Aldi eller Coop købe ejendommen, eller ville Rema 1000 flytte ind. Spørgsmålene har været mange, men først nu er indehaveren Stefan Kristensen i stand til at løfte sløret.

Stefan Kristensen sælger for et uoplyst beløb den 3000 kvadratmeter store ejendom til Rema 1000 kæden, og møbelhuset fortsætter som lejer. Aftalen er underskrevet i dag, torsdag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Planen er, at Rema 1000 fjerner ca. 1000 kvadratmeter af den nuværende bygning ud mod Egernsund Brovej og Sildekulevej og bygger en ny dagligvareforretning. Møbelhuset lejer cirka 2000 kvadratmeter af den resterede bygning, og flytter sit 500 kvadratmeter store lager ind i den bygning, der tidligere har huset KFN. Derved reduceres møbelhusets udstillingsareal med blot 500 kvadratmeter. Samtidig opføres en ca.500 kvadratmeter ekstra bygning på arealet. Her er det meningen, at en detailforretning kan leje sig ind, og derved være med til at forstærke Ulsnæs Centret som lokalområdets indkøbsmekka.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er glade for den løsning, vi har fundet frem til”, siger Stefan Kristensen i en pressemeddelelse.

“Det har været et langstrakt forløb, men først nu, at alt er faldet på plads og kan offentliggøres. Vi har fået en 10-årig lejekontrakt med mulighed for forlængelse, så vi er tilfredse, og ser frem til at få Rema 1000 som nabo. Vi er glade for at drive et møbelhus i Gråsten, hvor vi møder en stor opbakning fra hele lokalområdet”.

Undervejs i forløbet har blandt andre SuperBrugsen fået mulighed for at købe ejendommen, men sagde nej tak. Kontakten til Rema1000 blev skabt i 2018, men først i dag er købsaftale og lejekontrakt underskrevet.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...