Symfoniorkestret flytter sæsonlancering i respekt for Dybbøldagen

24. marts 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjyllands Symfoniorkester har tidligere meldt ud, at lanceringen af sæsonen 2020/21 finder sted lørdag den 18. april, men i respekt for Dybbøldagen er orkestrets sæsonlancering flyttet.

Vi glæder os til at præsentere jer for det nye sæsonprogram, som byder på masser af store koncertoplevelser med en skøn blanding af værker fra forskellige perioder og vidt forskelligt udtryk – lige fra de mindre værker for reduceret besætning, over symfonier og solistkoncerter til værker for kor og orkester.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fredag den 17. april kl. 10.00 åbnes der for billetsalget til den kommende sæsons koncerter på orkestrets hjemmeside www.sdjsymfoni.dk, via telefon 79 30 11 50 og fysisk i orkestrets administration i Alsion. I år holdes sæsonlanceringen i samarbejde med Pro Musica-koncerten i koncertsalen i Alsion som finder sted kl. 11.00-11.30.

Der vil igen i år være mulighed for at møde orkestret i kunstnerfoyeren i Alsion til smagsprøver fra Fuglsang.

Forlænges forsamlingsforbuddet

Artiklen fortsætter under annoncen

I tilfældet af at forsamlingsforbuddet forlænges til også at inkludere den 17. april, vil sæsonlanceringen stadig finde sted – dog kun digitalt. Billetsalget åbner under alle omstændigheder den 17. april fra kl. 10.00 via orkestrets hjemmeside og telefonisk via orkestrets administration.

Man kan holde sig opdateret i forhold til regeringens retningslinjer for corona-krisen og ændringer i den forbindelse for sæsonlanceringen og orkestrets koncerter via orkestrets hjemmeside.

Læs om Dybbøldagen HER på LINKET

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...