I Gråsten prøver forretningsejerne at bevare optimismen

26. marts 2020 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Det er svære tider for langt de fleste butikker, restauranter og andre virksomheder – og det gør det ekstra vigtigt at bevare optimismen og troen opå, at bedre tider er på vej, siger formanden for Gråsten Handel, Gunner Hattesen.

“Den Gamle Kro i Gråsten er lukket ned, men hver morgen hejser de alligevel flaget og viser, at de er her”, siger Gunner Hattesen.

Gunner Hattesen har været en tur rundt i Gråstens butikker og tage temperaturen på handlen.

“Det går fint hos bageren og folk er flinke til at handle lokalt. Der er en fin opbakning og den skyldes, at kunderne gerne vil have, der også er butikker i Gråsten efter krisen”, siger Gunner Hattesen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men det er op ad bakke og jeg tror personligt ikke på, at alt åbner før en gang i løbet af maj måned – og så skal butikkerne have råd til at løbe tingene i gang igen”.

Altså er alle problemer ikke løst den dag, hvor Corona-alarmen afblæses.

Han fortæller videre, at lige nu sælger tøjbutikkerne ud af forårskollektionen med 20 procent rabat for at holde fast i kunderne.

“Der er jo ikke rigtigt noget sikkerhedsnet under de små butikker, så de gør, hvad de kan for at tjene til huslejen”, siger handelsformanden. Mange har åbent, de gør, hvad de kan.

Artiklen fortsætter under annoncen

Blomster og flag på vej

Meget snart bliver sat flag op og der kommer blomsterkummer i Gråstens gader.

“Så viser vi, at vi er klar til bedre tider og til turisterne, når de kommer”, siger Gunner Hattesen.

Han har planer om at Gråsten Handel skal gøre en indsats for at trække turister fra Sydslesvig, når grænsen igen åbner.

Dronningen kommer 9. juli

Gunnar Hattesen ved fra ‘pålidelig kilde’ at Dronningen kommer til Gråsten den 9. juli, hvor hun bliver modtaget på Torvet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er rigtigt glade for, at den kongelige familier har sommerophold i Gråsten. Det har de haft siden 1936”, siger Gunnar Hattesen, som har talt med Dronning Margrethe om den kongelige families sommertradition.

“Dronningen fortalte mig, at kongefamilien ikke var på Gråsten Slot i 1944 og det skyldtes besættelsen. Dronningen sagde, at hun husker sommeren i Gråsten i 1945, fordi hun det år kunne huske, at hun havde været der før”.

Dronningen blev født i 1940.

“Jeg er rigtig glad for, at Kongehuset har tænkt sig at komme igen i år og håber, at dronning Margrethe kan fejre genforeningen sammen med os, når der festes på Dybbøl Banke “.

Artiklen fortsætter under annoncen

HUSK – støt den lokale handel! 

INFORMATION OM COVID-19:

Læs og følg myndighedernes anvisninger på
www.coronasmitte.dk

Myndighedernes hotline telefon
70 20 02 33

Følg udviklingen i Sønderborg-området på
SønderborgNYTs Corona-kategori

Artiklen fortsætter under annoncen

Lad os stå sammen – hold afstand!

 

29. april 2024 112, Sønderborg

Masser af røg fra toilettet

29. april 2024 112

Mandag middag blev der ringet efter Station Sønderborgs brandmænd, fordi der kom røg fra det offentlige toilet ved Jernbanestien bag Sønderborghus. “En vi kender havde fyldt sprit og noget andet brandbart i en dåse og proppet servietter i, inden han satte ild til. Det skulle gi’ en masse røg”, sagde nogle unge mennesker på stedet […]

Læs mere...