Danbolig: Vi får færre boliger ind – sælgere holder lidt igen

1. april 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Hos Danbolig mærker vi også Corona-krisen, fordi de mennesker, der overvejer at sælge deres bolig, de venter lige lidt. Og det gør, at vi kan komme til at mangle varer på hylderne, siger ejendomsmægler Kent Freiberg til SønderborgNYT.

“Det er ikke sådan, at vi ikke sælger boliger – og siden fredag har vi solgt seks – men det er nye emner, altså huse vi lige har fået ind, der sælges. Der er ikke rigtigt fremvisninger på dem, der har ligget en tid”, siger Kent Freiberg og tilføjer, at marts trods alt blev, som forventet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men da Corona-krisen kom, så faldt aktiviteten meget – og da statsminister Mette Frederiksen så sagde, at der er udsigt til at begynde at åbne landet – hvis alt er som forventet, når vi er igennem påsken – mærkede vi, at folk er lettede. Tingene gik fra sort til gråt”, siger Kent Freiberg og tilføjer, at når meget går i stå, så rammer det alle brancher.

Danbolig sælger både villaer, ejerlejligheder, andelsboliger, sommerhuse og nedlagte landbrug – og geografisk dækker de Sønderborg, Als, Sundeved, Broager og Gråsten.

Artiklen fortsætter under annoncen

HUSK – støt den lokale handel i en svær tid! 

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...