Regeringen takker modstandsfolk med ekstraordinær hædersgave

5. maj 2020 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

I dag, den 5. maj 2020, markerer vi 75-året for Danmarks befrielse fra den tyske besættelsesmagt.

Derfor har Folketinget på initiativ fra beskæftigelsesministeren besluttet at give en ekstraordinær hædersgave til den gruppe af mennesker, som fortjener en særlig tak for deres indsats under 2. Verdenskrig.

Den ekstra hædersgave er på 10.000 kr. skattefrit og vil blive givet til personer, som modtager den ordinære hædersgave efter lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

Det drejer sig om tidligere modstandsfolk, tjenestegørende i allieret skibstjeneste, indsatte i koncentrationslejre med flere samt faldne og såredes efterladte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger i en pressemeddelelse:

“Vi må som land aldrig glemme den indsats, der blev lagt for at beholde Danmark på danske hænder. Danmarks historie og overlevelse blev formet dengang – og med store personlige ofre undervejs. Det er en kendsgerning, at de år har pålagt en særlig gruppe af vores borgere en tung bagage med ar på sjæl og legeme. Derfor er jeg også rigtig glad for med den her gave at kunne lægge ekstra vægt bag ordene, der udtrykker vores taknemmelighed”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siden 1945 har denne gruppe mennesker modtaget en anerkendelse for deres særlige indsats under besættelsen. De får en årlig hædersgave, som i dag er på 16.100 kr.

Der er pr. 1 marts cirka 830 modtagere af hædersgaver. Heraf har godt 100 ydet en særlig indsats under 2. Verdenskrig, mens de resterende er efterladte. De kan hver se frem til en ekstra hædersgave på 10.000 kr. I alt har regeringen afsat 8 millioner kroner til ekstraudbetalingen.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

Artiklen fortsætter under annoncen

 

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...