Jobcenter skal hurtigst muligt hjælpe ledige i job

27. maj 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Medarbejderne på jobcentret er allerede på arbejde og gør klar til at modtage borgere fra den 2. juni.

Det betyder, at vi nu kan hjælpe de ledige og sygemeldte med at komme i arbejde igen på normal vis, skriver Sønderborg Kommune.

Samtaler kan nu igen foregå ved fysisk fremmøde, men der er også mulighed for at mødes digitalt eller telefonisk.

Alle ledige og sygemeldte borgere vil hurtigst muligt modtage et brev, hvor de informeres om, hvad det betyder for dem. Ledige og sygemeldte borgere er også velkomne til at kontakte jobcentret telefonisk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Under hele coronatiden har jobcentret været i kontakt med mange virksomheder og nu kan kontakten igen foregå fysisk og der kan oprettes virksomhedspraktikker og løntilskudsjob ude i virksomhederne.

Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget har anbefalet Byrådet at sætte gang i en ekstraordinær indsats for, at flest mulige beholder deres job, og at de, der er ramt af ledighed, hurtigst muligt hjælpes i job igen eller i uddannelse. Den ekstraordinære indsats hedder ‘Sønderborg i Arbejde’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byrådet skal behandle sagen i dag onsdag.

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...