Ny plan sikrer at Jobcenter ikke bare gør som de plejer

27. maj 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

I Sønderborg er der en del mennesker, som på grund af Corona-virussen har fået en fyreseddel.

“Og der er ingen tvivl om, at der kommer endnu flere ledige, når hjælpepakkerne udfases”, sagde formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Jan Prokopek, på onsdagens byrådsmøde, hvor der skulle tages stilling til, om Byrådet skal bakke op om en plan – Sønderborg i Arbejde – fra Arbejdsmarkedsudvalget.

“Som det ser ud lige nu, så er der noget, der tyder på, at Corona-ledigheden kan komme til at koste Sønderborg Kommune op til 122 millioner kroner. Det er mange penge – men vi gør noget. Og vi gør ikke det samme, som vi plejer at gøre”, sagde Jan Prokopek.

Artiklen fortsætter under annoncen

Indsatsen, der blev godkendt af et samlet byråd, står på flere ben.

“Blandt andet skal vi rundt i virksomhederne og gøre noget for, at de ikke ender med at fyre deres medarbejdere. For eksempel kan de sende nogle af dem på efteruddannelse i stedet”.

Planen er blandt andet også at få flere ufaglærte i gang med at uddanne sig – og så skal de mennesker, der bliver ledige, hurtigst muligt hjælpes i arbejde igen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...