Tyskland åbner grænsen

12. juni 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Tyskland åbner allerede nu grænsen mod Danmark, selvom det først var planen, at grænsen skulle åbnes tirsdag 16. juni.

Det betyder, at danskerne nu frit kan rejse ind i Tyskland. Alle formål vil være anerkendelsesværdige, oplyser tysk politi.

“Der er ikke længere belæg for at afvise indrejsende og derfor vil en dansker ikke blive afvist, hvis han ønsker at køre ind i Slesvig-Holsten”, siger Torsten Tamm, talsmand for bundespolitiet i Slesvig-Holsten, til TV Syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danskere, der tager en tur til Tyskland og vender tilbage til Danmark, inden Danmark åbner grænsen til Tyskland på mandag, anbefales at gå i 14 dages karantæne, når de vender hjem.

I P4 Syd har Fleggaards direktør sagt, at grænsebutikken åbner lørdag morgen.

Det skyldes, at Udenrigsministeriet frem til mandag stadig fraråder alle unødvendige rejser til hele verden.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...