Fremover skal færre forsørge flere – det viser befolkningsprognosen

13. juni 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommunes befolkningstal er pr. 1. januar 2020 på 74.220 personer mod 74.561 personer i 2019. Det er en befolkningsnedgang på 341 borgere i perioden, hvilket er en næsten fire gange større nedgang end i 2018 og samtidig den største nedgang siden 2014.

Med den nye prognose forventer forvaltningen, at befolkningstilbagegangen vil fortsætte frem imod 2033, hvor befolkningstallet i kommunen forventes at være 72.433.

Dette svarer til et fald på i alt 1.787 borgere – eller til en nedgang i befolkningstallet på 2,4 procent, skriver forvaltningen i de papirer, der lægges på bordet til Økonomiudvalgets møde på onsdag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Antallet af 80+ årige forventes at stige med ca. 38 procent, mens antallet af børn – 0-16 år -forventes at falde med ca. 6 procent. Sammenlignes aldersgruppefordelingen i Sønderborg Kommune med landet som helhed ses det, at andelen af borgere på 65+ er større i Sønderborg Kommune end i resten af landet . Det vil sige relativt flere 65+ årige og relativt færre børn i Sønderborg Kommune).

Størrelsesforholdet mellem forskellige aldersgrupper i befolkningen måles ofte ved den demografiske forsørgerkvote, der sætter antallet af børn og ældre i forhold til antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Målet kan betragtes som et groft mål for antallet af personer, som skal forsørges delt med antallet af potentielle forsørgere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forsørgerkvoten er højere i Sønderborg Kommune end i landet som helhed. Hvor hver borger i den erhvervsaktive alder i Sønderborg Kommune i 2020 skal forsøge 0,73 børn/ældre, er tallet 0,63 for hele landet.

Forsørgerkvoten er stigende for både Sønderborg Kommune og landet som helhed frem mod 2033.

Foto: Bo Bach
Un
ge i Mølleparken

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...