Debatindlæg: Går byrådspolitikerne med skyklapper på?

22. juni 2020 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Jørgen Jørgensen, SF, skriver:

Hvis der er noget, vi almindelige mennesker har lært af Corona-krisen, så er det at vaske hænder, spritte af, holde afstand og gøre rent. Hygiejne er alfa og omega i enhver smittebekæmpelse.

Men det er tilsyneladende ikke feset ind på lystavlen hos vores politikere. Tro det eller lad være, men vores visionære politikere har, ‘Gud døde mig’, havde jeg nær sagt, besluttet at spare 8 millioner kroner på den offentlige rengøring. En besparelse som bliver indfaset over et par år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad det kommer til at betyde for smittetrykket i skoler og daginstitutioner og for ældre sårebare på vore plejehjem, er det ikke svært at spå om. Så meget har Corona-krisen da lært os. Vask hænder, sprit af, gør rent. Er politikerne helt ude af sync med virkeligheden?

Og hvordan vil man så spare de 8 millioner?

Ved at udlicitere rengøringen. Det er svært at forstå, at det skulle være en ideologisk mærkesag for Socialdemokratiet. Det er en velkendt borgerlig myte, at udlicitering automatisk giver en mere effektiv offentlig sektor, som socialdemokraterne her er hoppet på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erfaring viser, at det betyder ringe kvalitet og dårligere løn- og arbejdsforhold.

I beslutningsforslaget anføres det, at det ingen negative konsekvenser har for, hverken serviceniveau eller for borgerne. Det i sig selv er himmelråbende. Men endnu værre er det, at der ikke anføres hvilke konsekvenser det har for de ansatte.

Kære Socialdemokrater: Det må være en ommer.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...