Organist Anne Agerskov forlader Sct. Marie Kirke

24. juni 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Anne Agerskov, der siden 2014 har været organist ved Sct. Marie Kirke og dirigent for Sct. Marie Kirkes Motetkor. Hun har sideløbende været underviser i orgel på MGK og musikskolen i Sønderborg. Men det slutter nu, hvor Anne Agerskov skal være organist i Aarhus Domkirke.

Det oplyser Aarhus Domkirke.

Siden efteråret 2017 har Anne Agerskov været formand for Sønderborg Musikråd, og herigennem søsat flere nye musikprojekter. I 2018 indtrådte Anne som cembalist i det nye danske barokensemble ‘Ensemble 1585′ og senest har hun grundlagt vokalensemblet ,Cappella Clara’, som består af otte kvinder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det bliver en spændende ny tid i Aarhus Domkirke, som jeg glæder mig meget til at tage fat på til august. Efter seks gode år i Sønderborg, der har været fulde af musik og nye initiativer, er begyndelsen i Aarhus kommet som en ny appelsin i min musikalske turban. Jeg ser meget frem til at dyrke den gode korklang og sammen med kantoriet i domkirken søge et stærkt og personligt udtryk. Og forventningerne til orgelindvielsen i oktober sprænger jo alle rammer. Det er et privilegium at træde ind i domkirkens musikmiljø, som det seneste årti er blomstret op og har foldet sig ud på smukkeste vis. Det glæder mig meget, at man har vist mig den tillid, og jeg vil gøre mit yderste for at honorere det”, siger Anne Agerskov.

Artiklen fortsætter under annoncen

Øvert: Anne Agerskov, her i rollen som formand for Sønderborg Musikråd.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...