Vollerup Elservice pynter handelsgaderne farverigt op

28. juni 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Søndagen bruger håndværkere fra Vollerup Elservice på at pynte handelsgaderne i Sønderborg op.

“Her i Jernbanegade pynter vi med farverige paraplyer og i Perlegade skal den traditionelle ringriderpynt op”, sagde en af elektrikerne til SønderborgNYT.

Uanset hvor meget der pyntes op med ringriderbannere, så er der altså ingen ringridning i år, men herrefrokosten vil man under ingen omstændighed gå glip af.

Herrefrokost – mange bække små

Tanken er, at rigtigt mange herrer samles omkring en masse frokostborde, som kan være på restauranter, i private haver eller hjem – og også i virksomheder. På den måde festes der i mindre grupper og helt efter Corona-reglerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herrefrokosten bliver i år live-transmitteret på en måde, så der også bliver transmission fra de forhåbentlig mange frokoster, der samtidigt finder sted rundt om i Sønderborg-området.

Live-sendingen fra frokosten er planlagt til godt to en halv time og undervejs vil der være transmissioner fra omkring 25 frokostarrangementer rundt om i oplandet og 4-5 af frokostarrangementerne vil få besøg af Ringriderfestens ‘Hjælpepakkebil’, der medbringer kolde øl, snaps og gin tonic sponseret af lokale leverandører.

Artiklen fortsætter under annoncen

Meld jer til

Vil du invitere til herrefrokost i din have, dit sommerhus, på arbejdspladsen, på en restaurant eller hjemme i stuen og få mulighed for at få dit arrangement livetransmitteret, skal du senest den 6.juli tilmelde dig på Ringriderfestens hjemmeside.

”Vi skal synge, vi skal lytte til taler fra teltet og se klip fra de seneste års store, sjove, fantastiske taler, vi hører kanonen gå af, når vi siger skål. Ja, vi følger konceptet og transmitterer det ud til de virtuelle frokostdeltagere, der kan følge med på telefon, iPad, computer eller tv. Vi håber mange tager tilmelder sig og er med til at gøre frokosten 2020 til en helt speciel begivenhed. Og så får damerne jo for første gang nogensinde lov til at kigge med”, siger Ringriderfestens formand, Jes Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

SønderborgNYT sendte direkte tv fra dagens pressemøde, som du kan se.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...