Iskonditoriet i Sønderborg er Danmarks bedste ishus

7. juli 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag klokken 16 stod det urokkeligt fast, at Iskonditoriet i Sønderborg er Danmarks bedste ishus – og det blev det det i en konkurrence, hvor andre gode, danske ishuse også var nomineret.

Iskonditoriet fik 3543 sms-stemmer og nummer to fik 3126 stemmer – altså en klar sejr til Christian og Anette Telling, der har Iskoncitoriet i Sønder Havnegade.

“Der er nogen, der har nomineret os og det er jo dejligt. I starten af konkurrencen kiggede vi på Opdag Danmarks hjemmeside og kunne se, vi var langt bagud”, siger Christian Telling til SønderborgNYT. Parret snakkede om., hvad de kunne gøre for at flere opdagede, at man kunne stemme på Iskonditoriet, så Sønderborg igen kunne komme på Danmarkskortet – og denne gang som byen med de gode, friske, hjemmelavede is.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg ringede til SønderborgNYT og fik også fat på Ugeavisen – og så lavede vi et opslag på vores Facebookside”, siger ismanden.

Mange sønderborgensere har stemt på Iskonditoriet og de har også foreslået, at andre gør det samme.

“Det er dejligt at opleve, at folk vi egentlig ikke kender, har fortalt, at de har stemt på os”, siger Christian Telling til SønderborgNYT. Mange faste og nye kunder har fortalt ham om deres deltagelse i afstemningen, når de besøgte Iskonditoriet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gratis is til børnene

“Vores sejr ser jeg som en anerkendelse af, at vi laver gode is og af at vi gør os umage med både is og service. Det kan alle børn opleve på lørdag, hvor de kan besøge Iskonditoriet og få en gratis is”, siger Christian Telling.

“Når det er børnene, der skal have is, så er det fordi det er de lokale mennesker, vi skylder en stor tak for deres hjælp til, at vi nu kan sige, vi har Danmarks bedste ishus”.

Se de nominere3de ishuse og stemmerne her på Opdag Danmark

16. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Restaurant Colosseum klar med god sønderjysk mad til turisterne

16. maj 2024 Erhverv

I køkkenet på Restaurant Colosseum ved Havnepromenaden har restauratør og køkkenchef Ali Abu Fadel Moussa, som tog sin kokkeuddannelse i København, travlt med at lave mad til gæsterne, mens han fortæller, at selvom turistsæsonen ikke rigtigt er begyndt, så er der allerede mange turister i byen. “En del af dem kommer på Colosseum, fordi lokale […]

Læs mere...