Lånepulje hjælper kommunen til at lave natursti mellem Nybøl og Gråsten

9. juli 2020 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune benytter chancen nu, hvor regeringen har udvidet sin lånepulje til kommunerne, til at genoptage oprettelsen af en natursti mellem Nybøl og Gråsten. Det sker på foranledning af Adsbøl Borgerforening og første etape ventes sat i gang allerede i år.

Når stien mellem Nybøl Vestermark og Stjerneskoven i Gråsten er færdig, vil det betyde, at man kan vandre hele vejen rundt om Nybøl Nor. Det betyder samtidig, at vandrere på Gendarmstien kan vælge en alternativ afstikker til Gråsten via for eksempel Fiskbæk Naturskole og Den Kongelige Køkkenhave.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Som borgerforeningen ganske rigtigt gør opmærksom på, bliver Nybølnor-stien en fin vandreoplevelse tæt på kyst, skov, bæk og enge og den er ikke – på samme måde som andre kystnære stier – i risiko for at blive ødelagt af storm og højvande. Stien bliver et fint supplement til de mange andre stier, vi har og et godt tilbud til både turister og borgerne i hele området rundt om Nybøl Nor”, siger formand for Udvalget for Landdistrikter, Natur og Fødevarer Charlotte Riis Engelbrecht i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der arbejdes med en linjeføring, der ligger tæt på landevejen mellem Nybøl og Adsbøl, indtil den kort før byskiltet til Adsbøl skråner ned mod Nybøl Nor. I anden etape skal der bygges en ny bro over Fiskbæk umiddelbart efter Østerbakken. Resten af anden etape er planlagt som en kystnær sti, som efter Gråsten Teglværk rammer den allerede eksisterende sti i Stjerneskoven.

Foto: Sønderborg Kommune

10. maj 2024 112, Sydals

Jolle fik motorproblemer – beredskabet rykkede ud

10. maj 2024 112

Natten til fredag omkring klokken 00:30 kørte Beredskab Sønderborg til vandet ved Vibæk på Sydals og de havde redningsbåden Alsin med. Kort efter blev der også sendt en helikopter. “Der var heldigvis ikke så alvorligt. Det drejede sig om en jolle med motorproblemer, som blev hjulpet i land”, siger vagthavende hos politiet. Indsatsleder Bo Olesen […]

Læs mere...