Energirenoveringer handler mere om penge end klima

15. juli 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Når udledningen af CO2 skal bringes ned, vil det betyde meget, at forurenende olie- og naturgasfyr bliver erstattet med en varmepumpe eller en anden energivenlig form for opvarmning. Men det er ikke hensynet til klimaet, der får husejerne til at skifte varmeforsyning.

55 procent af husejerne i Dansk Byggeris undersøgelse siger, at udsigten til lavere varmeregning kan få dem til at skifte olie- eller gasfyret, mens 43 procent angiver, at der skal et økonomisk tilskud fra det offentlige til. Kun 18 procent peger på, at udsigten til at udlede mindre CO2 kan få dem til at erstatte gas- eller oliefyr med en mere klimavenlig opvarmningsform.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det kommer ikke bag på os, at pengepungen er afgørende for husejernes beslutning. Derfor er vi også glade for, at regeringen i sit udspil til den første del af klimahandlingsplanen lægger op til at øge tilskuddet og give skrotpræmie til boligejere, der skrotter deres olie- og naturgasfyr”, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, i en pressemeddelelse.

“Det passer meget godt med, hvad jeg oplever, når jeg rådgiver boligejere om energirenovering”, siger Charlie Lemtorp fra ProjectZero. Han fortæller, at for langt de fleste boligejere, så handler det om at spare penge.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så er indeklimaet også en vigtigt spiller. Nogle synes, det trækker, andre synes, det er fodkoldt”, siger Charlie Lemtorp til SønderborgNYT.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...