Jørgen Jørgensen, SF Sønderborg, skriver:
Er Sønderborg en børnefjendsk kommune?
Sådan tænker vi jo normalt ikke om vores kommune. Nej vel. Men når det kommer til vores børn med fysisk eller psykiske problemer, så behandles de så ringe, at man tror det er løgn.
De nylige offentliggjorte tal fra den sociale ankestyrelse viser, at 75 procent af de behandlede klagesager fra Sønderborg er blevet omgjort. Det er landets højeste omgørelsesprocent! En særdeles både flov og tvivlsom (van)ære.
”Omgjort”, betyder at ankestyrelsen selv har ændret kommunens afgørelse. Eller at klagesagen er hjemsendt til kommunen til fornyet sagsbehandling.
Man får den frygtelige tanke, at kommunen spekulerer i, at flest mulige sager finder vej til ankestyrelsen. Dels fordi sagsbehandlingstiden i styrelsen er 6-8 måneder og i den tid sparer kommunen jo penge til en støtteforanstaltning. Og så tør jeg ikke tænke på, at der nok også findes et stort mørketal, hvor familier med et handicappet barn ikke får den hjælp de er berettiget til, men ikke orker eller ikke tør at klage over det.
Der tegner sig et billede af, at Sønderborgs byråd bevidst ikke lever op til det af Folketinget i lovgivningen fastsatte serviceniveau, men i stedet fastsætter deres eget. For eksempel ved bevidst at afsætte for få penge til at hjælpe børn med fysiske og psykiske handikap.
Politik er et spørgsmål om prioritering af værdierne. Tilsyneladende vil byrådet i Sønderborg hellere bruge over 20 millioner krober på et cykelløb end på at sikre handicappede børn deres retmæssige hjælp.
