Vandretur i Ketting og den skal handle om kulturarven

8. august 2020 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

En meget stor del af vores bygningsarv findes i vores landsbyer, fordi det er der, de fleste mennesker historisk set har boet. Denne arv er truet, da mange landsbyer er plaget af affolkning, og bygningers oprindelige funktion forsvinder. Omvendt er der også landsbyer, der med held klarer sig som gode steder at bo, og hvor man udvikler landsbyen på en måde, hvor der tages hensyn til kulturarven, så den måske også kan blive en ressource, skriver Museum Sønderjylland.

Den 18. august tager Carsten Porskrog Rasmussen fra Museum Sønderjylland alle interesserede på en vandring gennem Ketting, som er en forholdsvis lille landsby, men med en koncentration af fredede og meget værdifulde huse. Byen ligger tæt på Sønderborg, og det giver muligheder. Alligevel er der også trusler her. Vi går en tur, ser på nogle af de fine huse og hører om stedets historie og den bygningskultur, der er tale om.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vandringen begynder ved genforeningsstenen lige syd for Ketting Kirke kl. 18.30 og varer lidt over en time. Deltagelse koster 50 kroner.

Forudbestilling er ikke nødvendig – man møder bare op.

 

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...