Lørdag runder Slesvigsk Parti de 100 år

14. august 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Slesvigsk Parti kan fejre 100 års jubilæum i morgen, lørdag, men de planlagte festligheder er dog udskudt til senere på året grundet Corona.

”Det er fantastisk at kunne se tilbage på 100 års partihistorie og partiets betydning for hele det tyske mindretals historie”, udtaler formanden for Slesvigsk Parti, Carsten Leth Schmidt i en pressemeddelelse.

Jubilæet fejres blandt andet med en særudstilling om 100 års partihistorie på det netop indviede Deutsches Museum i Sønderborg. Udover særudstillingen markeres 100 års jubilæet med en festmiddag den 4. december samt rejsning af en jubilæumsskov i Mølby i november.

Artiklen fortsætter under annoncen

”For mig er den mest spændende del af partiets historie udviklingen fra mindretalsparti til regionalt parti, der også arbejder for Sønderjyllands udvikling og det grænseoverskridende samarbejde”, siger Carsten Leth Schmidt. Slesvigsk Parti arbejder løbende for at skærpe sin profil som det parti, der har fokus på hele Sønderjylland gennem et tæt samarbejde mellem byrådsmedlemmerne i de fire sønderjyske byråd.

Valgplakater. Foto: Slesvigsk Parti