Debatindlæg: Luk Sønder Havnegade i sommerhalvåret

23. august 2020 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

John Lohff, Sønderborg, skriver:

Igennem årene har der været skrevet en række læserbreve om det fornuftige i at lukke Sønder Havnegade helt eller delvist eller som minimum ensrette trafikken. Igennem de samme år har jeg hver sommer lagt øre til turisters klagesang over støjen og generne fra den stadig større strøm af biler der passerer.

Spørgsmålet er om tiden ikke snart er inde til at tage skridtet fuldt ud og vise, at vi er en fuldtonet turistby med en stærk profil på turistområdet. Mange af os husker tydeligt sendrægtigheden igennem mange år med at få udeservering på Rådhustorvet. Nok ganske få ønsker at få skruet denne udvikling tilbage. Vi har en pragtfuld by med udeliv, restauranter og attraktioner for turister af alle kategorier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også restaurationslivet langs Sønder Havnegade er dejligt – specielt hvis vi kunne undgå bilerne. Tænk hvilket miljø vi kunne få på strækningen, hvis vi slap for den kørende trafik og restauranterne evt. fik lidt mere råderum. Jeg er ganske klar over argumenterne om fremkommeligheden til såvel Slottet som Hotel Sønderborg Strand, men efterhånden synes jeg, at disse argumenter blegner i sammenligning med hvad vi kan opnå ved at lukke Sønder Havnegade f.eks. i perioden maj til november. Der vil kunne findes løsninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

På ovenstående baggrund håber jeg, at formanden for Teknik- og Miljøudvalget Aase Nygaard vil indgå i en offentlig dialog om mulighederne for at imødekomme mange borgeres og turisters ønske. Tiden er ved at være moden til en lukning af Sønder Havnegade.

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...