Debatindlæg: Spontant ghetto-pressemøde

25. august 2020 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Daniel Staugaard, Venstre, skriver:

Efter de seneste par dages debat omkring nedrivning af boliger i Sønderborgs ghetto, er borgmesteren nu endelig kommet ud af busken. Det glæder mig meget, at mit besøg i ghettoen i torsdags har fået sat denne store udfordring på den lokale politiske dagsorden.

Under mit ghettobesøg kunne både pressen og vi politikere høre formanden for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbrecht, fortælle at hun i årevis har forsøgt at råbe Sønderborg Kommune op, men uden held.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg synes ærlig talt at det er problematisk, at der åbenbart har været en berøringsangst for at gøre noget ved problemerne i Sønderborgs ghetto og at man ikke har lyttet.

Sønderborg Kommune har nu helt spontant indkaldt til pressemøde, der live-sendes via SønderborgNYTs Facebookside. Her vil borgmesteren angiveligt fremlægge en køreplan for den fremtidige udvikling af vores ghetto.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nogle ville nok mene, at der er mere brug for en afviklingsplan.

Jeg kan godt frygte, at borgmesteren på pressemødet vil fremlægge mere af den samme medicin, som igennem de seneste 30 år har vist sig ikke at virke, når det handler om at få vores indbyggere med ikke-vestlig baggrund integreret i det danske samfund.

Når man læser opslag fra borgmesteren og hans debatlystne partisoldater, så er det tydeligt at de stadig abonnerer på Poul Nyrups fejlslagne indvandrerpolitik. Flere af dem siger helt åbenlyst, at vi ikke må snakke om problemerne i vores ghetto, da det kun gør problemerne værre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tror de mon, at problemerne forsvinder af sig selv, hvis man bare kigger den anden vej?

Alle partier på Christiansborg, bortset fra Enhedslisten og Alternativet, har indset at der skal andre boller på suppen for at overvinde de integrationsproblemer vi har i Danmark.

Desværre har denne erkendelse ikke nået den socialdemokratiske byrådsgruppe i Sønderborg, og det kan blive rigtig dyrt for os alle sammen – både på den korte og lange bane.

Kommer der mon en god løsning i formiddag?

6. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Hotel Alsik fejrer sine første fem år

6. maj 2024 Erhverv

I dag, mandag, er det fem år siden Steigenberger Alsik Hotel & Spa åbnede dørene for gæster – og frem til torsdag fejres fødselsdagen med en række supergode fødselsdagtilbud. I dag står Hotel Alsik som et fyrtårn på Byens Havn. ”Det var ikke let at finde frem til navnet til hotellet. Vi er jo nogle, […]

Læs mere...