Kulturlandsbyen 6300 klar til generalforsamling

28. august 2020 Kultur Skrevet af: Redaktion

Corona har gennem foråret mange aflysninger på samvittigheden, således også generalforsamlingen i Kulturlandsbyen 6300. Med forsigtighed planlægger vi nu at holde generalforsamlingen i begyndelsen af september i stedet for. Nærmere bestemt onsdag den 2. september kl. 16.30 i foredragssalen på Gråsten Landbrugsskole.

Generalforsamlingen følger naturligvis foreningens vedtægter.

Britta Kubiak og Elin Lunding og er på valg til bestyrelsen. De modtager genvalg. Suppleant Bodil Gregersen er også på valg og er villig til at fortsætte. Vagn Anders har af personlige årsager valgt at holde en pause i bestyrelsen, hvorfor vi søger en afløser for ham, skriver Kulturlandsbyen 6300.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter generalforsamlingen vil forstander Bjarne Ebbesen gå en tur rundt med os på landbrugsskolen og fortælle lidt nyt undervejs.

Vi afslutter arrangementet med fælles spisning kl. 18 i skolens spisesal. Af hensyn til forplejning beder vi om tilmelding fra alle, der ønsker at være med til spisningen.

Tilmelding til spisning sker til Bodil Gregersen senest den 31. august på tlf. 2423 7079 eller på mail: [email protected]

Medlemmer gratis adgang – ikke-medlemmer 50 kr. inkl. spisning. Der betales ved indgangen

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...