Karsten Hansen fejres for sine 25 år i Brugsen

28. august 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag eftermiddag var der rigtigt mange besøgende hos Karsten Hansen i Vollerup og det skyldes, at Karsten Hansen endelig kan fejre sit 25 års jubilæum i Brugsen.

“Jeg vil holde en tale og det bliver jo en af de få gange, hvor jeg kan få lov til at sige lidt”, sagde Lars G. Andersen, som er direktør for Brugsforeningen Als og Sundeved.

“Og jeg vil sige tillykke med de 25 år. Det er ikke mange, der er på den samme arbejdsplads i 25 år, så det er lidt af en bedrift”, sagde direktøren.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Mange spørger sikkert, hvad du egentlig har lavet i alle de år – og jeg kan nævne, at du har lavet et samarbejde med lokale fødevareleverandører og du fik lavet Foodfestivallen i Augustenborg Hallerne.

“Jeg ved også, at du er rigtig god til at samle tropperne og skabe noget gejst”.

Karsten Hansen er udlært i Brugsen i Høruphav og er siden rykket op i graderne – og i dag er han salgschef i Brugsforeningen for Als og Sundeved. En stor del af fritiden – når der ikke lige er Corona-regler – bruger han på at spille med Tip Top Partyband.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...