Afdeling M14 på Sønderborg Sygehus vinder Arbejdsmiljøprisen 2020

8. september 2020 Erhverv Skrevet af: Redaktion

På sengeafdelingen M 14 på Sønderborg Sygehus var vold og trusler fra patienter så stort et problem for personalet, at mange af dem meldte sig syge eller søgte noget andet arbejde.

Sådan er det ikke mere og i dag, tirsdag, udnævnes afdelingen som vinder af Arbejdsmiljøprisen 2020 i kategorien psykisk arbejdsmiljø. Den uddeles af Arbejdsmiljørådet.

Patienterne på M14 kan blive forvirrede, voldelige og truende som følge af deres medicin eller sygdom. Løsning på det problem blev altså at introducere BVC – Brøset Violence Checklist – til at vurdere den enkelte patient. På den baggrund kan sygeplejerskerne på forhånd vide, om de skal have en læge til at tilse patienten eller gå ind til patienten i hold.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det har løftet stemningen og trygheden blandt hele personalet, ligesom effekten af indsatsen kan mærkes og aflæses helt konkret, fortæller Anette Brink, der er oversygeplejerske på afsnittet.

”Vi formår at fastholde personalet nu, og sygefraværet er blevet lavere. Vi har færre volds- og trusselsepisoder, og vi er bedre til at få anmeldt dem, der er, uanset størrelsen. Arbejdsglæden er også blevet større, og langt flere kommer for eksempel til sociale arrangementer”, siger hun i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Løs mere om prisen og de tre øvrige vindere her på Arbejdsmiljørådets hjemmeside

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...