Borgmesteren vil bruge penge på børnene

10. september 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Borgmester Erik Lauritzen har meldt klart ud, at det kommende budget for næste og de efterfølgende år, især skal gavne børnene. Borgmesteren vil altså være ‘Børnenes borgmester’ og det glæder Venstre.

“Det er rigtigt dejligt at høre og det passer særdeles fint til de tanker, som vi har gjort os i Venstre”, siger Børne- og Uddannelsesudvalgets formand, Claus Klaris til SønderborgNYT, som er klar med forslag til budgettet.

“Vi vil rigtigt gerne bruge penge på at gøre folkeskolerne endnu bedre og så har vi et forslag, der skal gøre det muligt for småbørnsforældre selv at passe børnene derhjemme”, siger udvalgsformanden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmester Erik Lauritzen har tidligere sagt til SønderborgNYT, at Udligningsordningen giver Sønderborg Kommune flere penge, så der er mulighed for at tage nogle bebudede spareforslag af bordet og nok også til at styrke enkelte områder.

“Vi er glade for, at borgmesteren også har tænkt på folkeskolerne, fordi det er vigtigt, at giver børn nogle rigtigt gode vilkår”, siger Claus Klaris.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...