Sønderborg Handels kasserer præsenterede røde tal i årsregnskabet

17. september 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På Sønderborg Handels generalforsamling på Hotel Sønderborg Strand fik medlemmer torsdag aften at vide, at tallene i 2019-regnskabet blev skrevet med rødt.

“Der kom et underskud på 540.041 kroner i 2019”, sagde kasserer Thorbjørn Bruhn.

Indtægterne, der kommer fra kontingenter og gavekort, løber op i 2.315.608 kroner.

“Blandt udgifterne var der julen og andre arrangementer i byen og her blev der brugt 1 668 028 kroner”, sagde Thorbjørn Bruhn.

Underskuddet betyder, at foreningens egenkapital nu er på 432.000 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vores plan er at bruge 1,2 millioner kroner på arrangementer og markedsføring i år – og så er vi så heldige, at vi oveni det beløb kan bruge 500.000 kroner, som vi fik i Corona-støtte fra kommunen. Støtten skal bruges på arrangementer”.

Ved næste generalforsamling er der udsigt til et 2020-regnskab, der går i ‘Nul’.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...