Kommunaldirektør Tim Hansen får plads i Sønderborg Handels bestyrelse

17. september 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På Sønderborg Handels generalforsamling trak tidligere direktør i Sønderborg Kommune, Inge Olsen sig fra Sønderborg Handels bestyrelse. Det lå i kortene efter Inge Olsen har fået andre opgaver i kommunen.

“I bestyrelsen indstiller vi direktør for Kultur og Erhverv Nicolai Dupont Heidemann til at overtage Inge Olsens plads”, sagde formand Rikke Torré.

Umiddelbart inden direktøren for Kultur og Erhverv blev godkendt af generalforsamlingen, så rejste kommunaldirektør Tim Hansen sig og sagde:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sønderborg Handel er en af de vigtigste samarbejdspartnere for kommunen, så jeg vil gerne overtage Inge Olsens plads”.

Det faldt i god jord hos alle.

“Jeg har været rigtig glad for at arbejde sammen med Inge Olsen, som både er flittig og dygtig. Og nu får vi så kommunaldirektøren. Det er jo fantastisk”, sagde Rikke Torré.

Vores Sønderborg

Lige så smertefrit, som det gik med at få kommunaldirektøren godkendt til bestyrelsen – lige så smertefrit gik det med at få godkendt Sønderborg Handels nye navn: Vores Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...