Landets bedste tele- og internetleverandør er ipnordic

30. september 2020 Erhverv Skrevet af: Redaktion

I disse dage kårer ComputerWorld landets dygtigste IT-virksomheder og i dag kom nyheden om, at erhvervsteleselskabet ipnordic igen i år indtager førstepladsen som bedste danske tele- og
internetleverandør, imens de store teleselskaber må nøjes med sekundære placeringer, som ComputerWorld selv beskriver det.

Nyheden om førstepladsen mødes naturligvis med begejstring i det sønderjyske teleselskab:

”Det er med store glæde, ydmyghed og en enorm stolthed, at jeg i dag kan se, at vi endnu en gang holder os på toppen i en branche, der forandrer sig dagligt. Denne placering er kun mulig på grund af vores fantastiske kunder, der udfordrer os hver dag; til fortsat at være de bedste til det, vi laver”, siger koncernchef Charles Ginnerskov og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nye som gamle kunders virksomheder er under forandring og de skal vide, at de har en kommunikationsløsning, der følger med” siger Charles Ginnerskov i en pressemeddelelse.

Udover at takke virksomhedens kunder lyder der også en stor tak til virksomhedens flere end 80 medarbejdere,
som har deres hverdag på hovedkontoret i Gråsten:

”Glade kunder får man kun ved at have etfantastisk hold kolleger, der hver dag yder deres bedste for at gøre en forskel i en branche, hvor alle andre kun taler pris. ipnordic gør en dyd ud af, at vores kunder – og deres kunder – kan se værdien af en kommunikationsløsning, der gør det let at få fat i de rigtige folk”, siger Charles Ginnerskov.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kåringen kommer i et særdeles anderledes efterår, hvor de fleste danske virksomheder er stærkt udfordret af Corona. Hertil svarer telefonidirektøren:

”En førsteplads forpligter; vi hviler ikke på laurbærrene. Corona-situationen har gjort erhvervslivet sårbart. Vi vil sammen med vores kunder gøre vores til, at vi kommer helskinnet igennem denne svære periode”.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...