Køb billet til Allan Olsens solokoncert i Forsamlingsgaarden Sundeved

7. oktober 2020 Kultur Skrevet af: Redaktion

For 17. gang har Bent Staugaard lokket Allan Olsen til byen for at spille i Forsamlingsgården Sundved. Denne gang til en enestående intimkoncert, hvor Allan Olsen spiller solo foran kun 100 gæster.

Det begrænsede antal gæster betyder, at Bent Staugaard allerede nu forventer, at koncerten vil ende med et underskud. Alligevel har snedkermesteren fra Snogbæk Nederby besluttet at gennemføre koncerten. Det er hans måde at kunne give tilbage til en trængt branche.

”Jeg vil så gerne betale lidt tilbage af de fantastiske oplevelser vi har haft med Allan Olsen her de seneste mange år,” siger Bent Staugaard i en pressemeddelelse. Medarrangøren Forsamlingsgaarden Sundeved holdes også fri for et underskud.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er nødt til at holde hånden under kunstnerne og dem der skal leve af arrangementer. Uden koncerter, har de ingen chance for indtjening”, forklarer Bent Staugaard om den underskudsgaranti han stiller for Forsamlingsgaarden Sundeved.

Forsamlingsgaarden stiller – udover lokaler – også personale til rådighed til koncerten.

Til denne unikke intimkoncert med kun 100 pladser er der rift om billetterne og halvdelen er allerede solgt og man skal derfor være hurtig, for atsikre sig en plads.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det praktiske

Koncerten foregår torsdag den 29. oktober kl. 20 på Forsamlingsgården Sundeved.

Dørene åbnes kl.19.

Billetsalget er startet og billetter kan købes på ‘Billetten’.

19. maj 2024 112, Sydals

Det er højsæson for have- og naturbrande

19. maj 2024 112

  Efter en lang vinter, hvor frosten har drænet planterne for vand, skal der kun en smule sol til at udtørre naturen og skabe brandfare, oplyser Beredskab Sønderborg. Det er især aske og cigaretskod, afbrænding af haveaffald og brug af ukrudtsbrænder, der er årsag naturbrande. Og mange benytter det gode vejr i Pinsen til grill […]

Læs mere...