På tirsdag åbner Covid-19-Testcenter Sønderjylland Sønderborg

31. oktober 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

På tirsdag åbner det andet store sønderjyske Covid-19 Testcenter Sønderjylland i nye indendørs rammer. Centeret ligger på Ellegaardvej 16 i Sønderborg, og allerede fra første dag vil det være i fuld drift.

Det nye testcenter har en kapacitet, der er op til fire gange så stor, som de nuværende hvide telte ved sygehuset i Sønderborg, og derudover er de fysiske rammer også meget bedre, skriver Region Syddanmark.

Hvis behovet for podninger de kommende måneder stiger, vil centeret kunne håndtere op mod 2000 podninger om dagen, hvor det maksimale antal ved teltene i dag er 500.

Artiklen fortsætter under annoncen

Antallet af reelle podninger kan dog svinge fra uge til uge, da det også kommer an på, hvor mange podninger de nationale myndigheder tildeler til Sønderjylland.

Med åbningen af ‘Covid-19-Testcenter Sønderjylland Sønderborg’, som centeret helt officielt hedder, er det også slut med de hvide telte, som dermed er udfaset i hele Sygehus Sønderjyllands optageområde.

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...