Skruer op for hjælpen til borgere med depression

3. november 2020 Samfund Skrevet af: Redaktion

Kommunens Sundhedscenter tilbyder allerede hjælp til borgere med angst og depression. Dette tilbud skal nu suppleres og udvikles. Sundhedsudvalget har accepteret invitationen til at indgå i et tværsektorielt samarbejde, og det er nu op til forvaltningen, at udvikle og rulle tilbuddet ud til borgerne.

Arbejdet går i gang i løbet af 2021, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om et tilbud til borgere med let til moderat depression, hvor formålet er at forebygge, at depressionen udvikler sig til en alvorlig depression. Samtidig er der fokus på at inddrage pårørende og understøtte tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgere med depression, som samtidig er tilknyttet andre indsatser som genoptræningsforløb eller hjemmeplejen, skal derudover tilbydes en kontaktperson, der skal sikre koordinering på tværs af de forskellige indsatser, borgeren er en del af.

”Vi har hen over de senere år styrket vores fokus på mental sundhed, og har efterhånden opbygget en bred vifte af tilbud og indsatser. Med det nye forløbsprogram for mennesker med depression, er vi et vigtigt skridt videre. Der er tale om en indsats, der er i høj grad er opsøgende og forebyggende, og det er den vej vi skal, også i forhold til depression”, siger Helge Larsen, formand for Sundhedsudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...