Høje smittetal giver påbud om besøgsrestriktioner på plejecentrene

4. november 2020 Samfund Skrevet af: Redaktion

Sønderborg Kommune har tirsdag aften fået et strakspåbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at udstede midlertidige restriktioner for besøgendes adgang til samtlige kommunale og private plejecentre med videre, der er beliggende i kommunen.

Beslutningen om påbuddet skyldes, at der i Sønderborg Kommune den 3. november var 125,3 smittede borgere pr. 100.000 indbyggere, og styrelsen indfører besøgsrestriktionerne for at forebygge og inddæmme udbredelse af Corona.

Besøgsrestriktionerne gælder indtil, Styrelsen for Patientsikkerhed ophæver strakspåbuddet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Restriktionerne betyder

Beboere må i perioden få indendørsbesøg af én nærmeste pårørende, som de har udpeget – samt ved kritiske situationer.

Øvrige besøg kan ske udendørs.

”Det er rigtig ærgerligt, at vi er nødt til at indføre besøgsrestriktioner. Men det er vigtigt, at vi passer på de sårbare ældre og fortsat lykkes med at holde smitten ude af vores plejecentre. Restriktionerne er ikke så skrappe som sidst, så det er stadig muligt at få besøg af sin nærmeste pårørende. Det betyder meget”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

De enkelte plejecentre og Center for Kortidspladser har sørget for at informere beboerne og de pårørende fra morgenstunden. Der er også opsat information ved indgangen til plejecentrene og Center for Kortidspladser.

Styrelsen for Patientsikkerhed har meddelt, at påbuddet løbende vil blive vurderet og senest blive revurderet den 15. december.

6. maj 2024 Kultur, Sydals

Æ Alsinge kørte til Mommark og så sig selv i tv-udsendelse

6. maj 2024 Kultur

Søndag var Æ Alsinge på knallerttur til først Høgebjerg og derefter Mommark Marina – og der er gode forklaringer på begge dele. På Høgebjerg skulle ‘Fidde’, et af prospect-medlemmerne, en lærling, have sit rygmærke – og når det lige skulle udleveres på Høgebjerg, så er forklaringen, at det netop var på Høgebjerg, Als’ højeste punkt, […]

Læs mere...