Tysk karantænekrav gælder ikke for sønderjyders korte besøg i Slesvig-Holsten

8. november 2020 REGIONALT Skrevet af: Redaktion

Ved midnat trådte nye regler ved grænsen i kraft og de siger, at rejsende fra Danmark skal i karantæne, når de kommer til Tyskland – og de skal inden indrejse registrere sig på hjemmesiden: einreiseanmeldung.de.

Der gælder dog en række undtagelser for borgere, der bor i grænseområdet til Tyskland, som eksempelvis i Sønderjylland, hvor Slesvig-Holsten har lavet en undtagelse for ophold – på under 24 timer – i delstaten.

Undtagelsen betyder, at bosatte i Slesvig-Holsten, der har været i Danmark i mindre end 24 timer og bosatte i det danske grænseland, som opholder sig i Slesvig -Holsten i mindre end 24 timer, slipper for både karantæne og testkrav, skriver TV Syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pendlere og lægebesøg

Undtagelsen skyldes de særlige forhold, der gør sig gældende i et grænseområde og skal gøre hverdagen lettere for dem, der bor i grænselandet og jævnligt krydser grænsen for at passe deres arbejde – men gælder også daglige ærinder eller besøg hos lægen, hedder det i en vejledning, der er udsendt af delstaten Slesvig-Holsten. 

Artiklen fortsætter under annoncen

I samme vejledning fremgår også, at besøg hos nær familie kan finde sted i op til 72 timer uden krav om karantæne og test.

Det danske Udenrigsministerium fraråder forsat alle ikke-nødvendige rejser til Tyskland.

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...