Borgmesteren roser Erhvervsservice og Teknik- og Miljøforvaltningen

30. november 2020 Erhverv Skrevet af: Redaktion

I årets erhvervsklimaanalyse fra Dansk Industri går Sønderborg Kommune tre pladser frem til en 25. plads i forhold til sidste år, hvor Sønderborg lå på en 28. plads ud af landets kommuner. Det er en markant forbedring i forhold til 2015, hvor kommunen fik en 96. plads.

Dansk Industris undersøgelse måler kommunerne på erhvervsvenlige parametre som infrastruktur og transport, udbud af arbejdskraft, kommunal sagsbehandling, information og dialog med kommunen med videre.

Især på parametrene kommunal sagsbehandling, arbejdskraft og fysiske rammer viser Sønderborg flotte fremskridt, og så er der generelt en tilfredshed i virksomhedernes oplevelse af kommunens erhvervsvenlighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg går i analysen frem på den kommunale sagsbehandling i forbindelse med byggesager, sygedagpengesager og miljøforhold, i vurderingen af Jobcentret samt de kommunale folkeskolers samarbejde med virksomhederne.

På parametrene ”skatter, afgifter og gebyrer” samt ”kommunens image” går Sønderborg lidt tilbage, mens infrastruktur og dialogen med kommunen vurderes som uændret.

Den flotte placering skyldes intern dialog og samarbejde på tværs af fagområderne i Sønderborg, for det har ført til systematiske og konkrete handlinger med afsæt i en handleplan for at forbedre kommunens erhvervslighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Indsatser bærer frugt

Dansk Industris analyse er med til at understrege Sønderborgs talrige erhvervsindsatser, som har givet udslag i alle målinger i 2020. I analysen fra Dansk Byggeri om erhvervsvenlighed placerede Sønderborg Kommune sig på en 12. plads ud af landets kommuner. I EjendomDanmarks rangering af ejendomsvenligheden fik kommunen en 7. plads, og for nylig udkom kommunens egen Landbrugsundersøgelse, som også viste fremgang.

Undersøgelsen viser, at vores virksomheder generelt er tilfredse med vores erhvervsvenlighed, og det er jeg meget tilfreds med. Ikke mindst glæder jeg mig over, at vi på landsplan er kommet i top tre over kommunal sagsbehandling”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er super flot og stærkt gået, ikke mindst af alle de ansatte i det kommunale maskinrum, hvor de enkelte sagsbehandlere i Teknik- og Miljøforvaltningen yder en saglig og kompetent sagsbehandling i tæt samarbejde med kollegaerne i Erhvervsservice. Det er årsagen til, at vi klarer os så godt på det parameter”. og det kan jeg og resten af Byrådet kun være begejstrede over, for det er en kommunal kerneopgave at yde en gode service for blandt andet vores virksomheder”.

 

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...