Kommunen har sat Burgerhjørnet-bygningen til salg

27. januar 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Tataro-brødrene fra Bella Italia har sammen med Torben Klitbo fra restaurant Grand Mére  overtaget forpagtningen af Burgerhjørnet i Sønderborgs centrum – og nu har kommunen sat bygningen til salg.

“Kommunen har som ejer af Perlegade 2 – Burgerhjørnet – gennem flere år bortforpagtet driften igennem en erhvervslejekontrakt. Umiddelbart inden jul fik daværende lejer kommunens tilladelse til at overdrage forpagtningen til nye forpagtere”, siger Teknik- og Miljøforvaltningens direktør, Bjarke Eriksen, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nu er bugningen sat til salg af kommunen, hvor fristen for at afgive tilbud på ejendommen er medio marts”, siger han.

Ingen bekymringer

Daniel Tataro, som er med i forpagtningen af Burgerhjørnet er på ingen måde bekymret over, at bygningen bliver solgt.

“Uanset hvem, der bliver ejer, så har vi vores lejeaftale, så der er slet ingen bekymringer og iøvrigt vidste vi, at der ville ske et salg, inden vi skrev kontrakten under”, siger Daniel Tataro.

Burgerhjørnet skal fortsat være grillbar, men på en lidt anderledes måde.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi vil selv lave alt fra bunden og vi vil bruge gode, friske råvarer”, siger Daniel Tataro.

 

6. maj 2024 Samfund, Sønderborg

610 skoleelever klar til alkoholfri sidste skoledag

6. maj 2024 Samfund

Flere end 600 elever er tilmeldt det alkoholfrie sidste skoledags-event for alle afgangselever i folke-, privat- og friskoler i Sønderborg Kommune. Arrangementet foregår fredag den 17. maj på Ringriderpladsen i Sønderborg fra kl. 12-16.30. Afgangseleverne i grundskolerne i Sønderborg Kommune har taget rigtig godt imod arrangementet om fælles, sidste skoledag. For i skrivende stund er […]

Læs mere...