Ny lokalplan for området ved Augustenborg Slot er på vej

3. februar 2021 Augustenborg Skrevet af: Redaktion

Nye ejere af nabobygninger til Augustenborg Slot – Den Hvide By og gulstensbygningen mellem parken og Augustiana – ønsker at omdanne dem til boliger, kunstrelaterede aktiviteter og erhverv såsom for eksempel café og restaurant.

Derfor ændrer Sønderborg Kommune nu lokalplanen for området.

Landbrugsstyrelsen, der tidligere købte alle bygningerne ikke har brug for dem alle og derfor er de solgt videre.

De nye ejere har nu henvendt sig til Sønderborg Kommune med planer for de tomme bygninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er tale om spændende projekter, og vi er naturligvis meget interesseret i at få liv i bygningerne frem for, at de står tomme. Derfor siger vi ja til, at der laves en lokalplan, som tillader boliger og begrænsede former for erhverv i området”, siger Aase Nyegaard, formand for Teknik- og Miljøudvalget, i en pressemeddelelse.

.”Jeg forstår godt, at investorer ser muligheder i området – det er tæt på skov og fjord, tæt på slottet og alle kunst- og kulturaktiviteterne i Hertugbyen, og så er der jo også en fin golfbane i nærheden. De nye projekter vil give et løft til hele Augustenborg”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Næstformand i udvalget, Stefan Lydal, supplerer:

“Da Landbrugsstyrelsen kom til og den nuværende lokalplan blev lavet, vidste styrelsen ikke, hvor meget plads de havde brug for. Det er der kommet klarhed over nu og jeg er også rigtig glad for, at de nye ejere har spændende planer”, siger han.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...