5000 doser AstraZeneca-vaccine på vej ud til sygehuspersonale og kommunalt plejeansatte

9. februar 2021 REGIONALT Skrevet af: Redaktion

Region Syddanmark er klar til at vaccinere sundhedspersonale med den nyligt godkendte vaccine fra AstraZeneca. Vaccinen ankom mandag med biler fra Statens Serum Institut og er allerede på vej videre ud til sundhedsansatte på sygehusene og kommunalt plejepersonale i dag, tirsdag.

Udrulningen af AstraZeneca-vaccinen følger retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen og vil blive tilbudt den del af personalet, som er under 65 år og uden risiko for et alvorligt forløb med COVID-19.

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sygehusansatte vil blive vaccineret på sygehusene, mens det for det kommunale plejepersonale vil foregå på vaccinationscentrene.

Vaccinen fra AstraZeneca er den tredje, der bliver taget i brug i Region Syddanmark.

De øvrige er fra Pfizer/BioNTech og Moderna.

I alt er der kommet 5.000 AstraZeneca-doser til regionen.

Det ventes, at yderligere 6.100 vil ankomme på fredag og de vil blive fordelt med cirka halvdelen til regionsansatte på sygehusene og halvdelen til kommunale sundhedsansatte.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...