Trods Corona øger OJ Electronics antallet af medarbejdere

OJ Electronics. Pressefoto
OJ Electronics. Pressefoto
16. februar 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Som de fleste andre blev medarbejderne og lederne hos OJ Electronics bekymrede, da Coronaen gjorde sit indtog i starten af 2020. Virksomhedens medarbejdere tænkte nyt og fokuserede på at arbejde og holde produktionsniveauet under de nye restriktioner. Det viste sig, at denne strategi bar frugt. I januar havde virksomheden omsætningsrekord for en måned.

”Som alle andre var vi også temmelig bekymrede, da Covid-19 lukkede landet ned sidste forår. Vi tog hurtigt forholdsregler, men endte med at blive positivt overraskede over, hvordan det udviklede sig her hos OJ. Vi oplevede, og oplever stadig, at mange netop nu investerer i boligforbedringer. Faktisk ligger vi foran budgettet i år”, fortæller Erik Damsgaard, administrerende direktør for OJ Electronics.

Artiklen fortsætter under annoncen

Medarbejdernes dedikerede ånd har skinnet igennem siden nedlukningen. Med stort engagement arbejder virksomhedens medarbejdere fortsat med at skabe innovation som har fokus på energibesparelse og automation, der har sikret den høje omsætning.

Produktionen og innovationen af spændende software til nye produkter og IoT fortsætter. Det skal sikre, at blandt andet virksomhedens motorstyringer gør en stor forskel for energibesparelser og forbedret komfort. Samtidig er flere nye medarbejdere budt velkomne i årets løb. Og den trend fortsætter.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi glæder os over, at vi er ligger stabilt økonomisk, og at vores stærke team vokser. Vi har gang i mange spændende projekter og opgaver – og endnu flere er på vej. Derfor kommer vi til at byde endnu flere dygtige mennesker velkommen fremover”, siger Erik Damsgaard i en pressemeddelelse.

Som altid fejrede virksomheden omsætningsrekorden – denne gang dog i en corona-sikker version. I stedet for at f.eks. invitere medarbejderne på en tur i biografen, blev en ‘corona-pose’ delt ud til alle medarbejdere. I posen fandt de forskellige godter og et gavekort til en valgfri film, som kunne streames derhjemme.

Artiklen fortsætter under annoncen

OJ Electronics fortsætter ufortrødent – stadig under hensyntagen til corona-restriktionerne – og byder med glæde flere medarbejdere velkommen.

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...