Kirkens Korshærs varmestue lukker hvis der ikke kommer penge

17. februar 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

Kirkens Korshær mister indtægter, fordi genbrugsbutikkerne er lukket og lokalt mærker de også de svigtende indtægter og har henvendt tidligere henvendt sig til Sønderborg Kommune og bedt om akut hjælp, så de fortsat kan holde åbent i varmestuen.

Vi er taknemmelige for, at Sønderborg Kommune hurtigt kom os til undsætning med tilskud til løn, skriver Kirkens Korshær i en pressemeddelelse.

Det betyder alverden for vores brugere, at vi ikke skal hjemsende medarbejdere og lukke varmestuen her og nu.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Kirkens Korshær i Sønderborg har vi dog flere udgifter til for eksempel kaffe, mad, el, vand og varme, end tilskuddet fra Sønderborg Kommune alene kan dække. Desuden kan de manglende indtægter fra genbrugsbutikkerne tvinge Kirkens Korshær til at kigge på, hvilke lokale varmestuer, der kan blive nødvendige at lukke.

Send penge – eller vi lukker

Kirkens Korshærs Varmestue i Sønderborg er i farezonen. Det ville være katastrofalt for vores brugere og hjemløse og for lokalsamfundet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi kalder derfor på alle lokale kræfter til at bære med. Privatpersoner, kirker, banker, virksomheder, loger – der er brug for alle, så vi sammen finder løsninger til, at Kirkens Korshærs varmestue i Sønderborg fortsat findes.

Store såvel som små donationer gør en forskel og viser, at vi står sammen om at insistere på, at der også hos os skal være en varmestue, hvor de allermest udsatte kan få et måltid mad, en kop kaffe og en snak.

Et sted, de kan føle sig som en del af et fællesskab i stedet for alene.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...