Grønne datacentre hjælper Danfoss med at skrue ned for CO2-udledningen

Danfoss' datacenter. Pressefoto
Danfoss' datacenter. Pressefoto
19. februar 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Den digitale transformation og den grønne overgang går hånd i hånd hos Danfoss. Som svar på den eksponentielle vækst i datacentres energiforbrug har koncernen besluttet at bygge datacentre, der bliver et eksempel på fremtidens klimavenlige design.

Danfoss har teknologierne til at afkøle datacentre på en måde, der reducerer energiforbruget og til at genbruge den overskydende varme i boliger, fabrikker med videre. Et eksempel er Danfoss hovedkvarter, der i 2015 blev opvarmet udelukkende med fossilt brændstof, men i 2022 vil varmeforbruget være CO2-neutralt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver Danfoss i en pressemeddelelse.

“Ved hjælp af de nyeste teknologier til køling og varmegenvinding omdanner vi datacentre fra energiforbrugere til energikilder med bæredygtig energi. Det er spændende at se det i aktion i vores egne datacentre”, siger Jürgen Fischer, præsident i Danfoss Climate Solutions.

Placeringen er afgørende for optimalt brug af den overskydende varme. Datacentret skal være tæt på dataforbrugets placering og området der skal drage fordel af den overskydende varme.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2024 vil genbrug af overskudsvarme fra Danfoss datacentre levere 25 procent af den samlede varmeforsyning til de 250.000 kvadratmeter fabrikker og kontorer i hovedkvarteret. Danfoss har en ambition om at være CO2-neutral inden 2030.

Danfoss er i fuld gang med en digital transformation, der blandt andet samler 20 globale datacentre og 135 serverrum til en håndfuld datacentre, som alle vil blive bygget ved hjælp af koncernens teknologier.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi omsætter ord til handling. Vi har formået at bygge vores egne klimavenlige datacentre effektivt på mindre end et halvt år. Vi vil vise, at digital transformation og grøn overgang går hånd i hånd”, siger Sune T. Baastrup, it-direktør i Danfoss.

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...