Sønderborgs citychef går stærkt ud fra butikkerne får lov til at åbne

22. februar 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag er det planen, at regeringen på et pressemøde skal tale om genåbninger og det kommer til at handle om, hvordan vi forsvarligt kan udfase nogle af restriktionerne. Måske regionalt. Mere om det mandag, når eksperterne har regnet på tallene og mulige scenarier, skriver statsminister Mette Frederiksen søndag i et Facebook-opslag.

I Sønderborg går citychef Axel Nielsen og krydser fingre for, at pressemødet især kommer til at handle om genåbning af detailhandlen.

“Jeg går stærkt ud fra, vi kommer til at høre om en genåbning af butikkerne og at det selvfølgelig bliver med nogle restriktioner”, siger Axel Nielsen til SønderborgNYT. Han tilføjer at butikkerne ikke ser restriktioner som et problem, fordi det er lettere at holde styr på kundernes færden i små butikker, end det er i supermarkederne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis ikke, der kommer en genåbing af butikkerne, så forestiller Axel Nielsen sig, at nogle af dem kommer til at gå konkurs.

“Der er butiksejere, som er begyndt at bruge af pensionsopsparingen og andre reserver. Hos nogle af dem er kassen tæt på at være tom og der skal åbnes for kunderne, hvis deres butikker skal overleve”, siger citychefen.

Regeringen har lagt op til, at der i denne uge bliver truffet beslutninger om, hvilke restriktioner det vil være nødvendigt at forlænge efter 28. februar.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det sker efter stigende pres fra både den politiske opposition og støttepartierne for at fremlægge en genåbningsplan.

I dag, mandag, modtager Folketingets partier de beregninger, som ligger til grund for de ekspertvurderinger, som regeringen støtter sig til.

Artiklen fortsætter under annoncen

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...