Ny skaterbane på vej til Nordborg

Sådan skal skaterbanen se ud. Illustration: Uno Uniqa

Sådan skal skaterbanen se ud. Illustration: Uno Uniqa

1. marts 2021 Nordborg Skrevet af: Redaktion

Det meste af skaterbanen i Østerlundparken i Nordborg blev taget ned sidste sommer, fordi elementerne var slidt ned og ikke længere kunne repareres. Men nu er en ny bane på vej.

Skaterbanen var mere end 10 år gammel og blev de seneste fire-fem år repareret adskillige gange. Men sidste år var elementerne i en sådan forfatning, at reparation ikke mere var en mulighed, og Sønderborg Kommune valgte derfor af sikkerhedsgrunde at tage det meste af banen væk.

”Slitagen var jo udtryk for ikke kun banens alder, mens også at den blev flittigt brugt, og jeg ved også fra vores medarbejdere, der har opsyn med legepladserne, at de ofte møder unge i Østerlundparken, der spørger til skaterbanens fremtid. Så jeg er så glad for at fortælle, at vi nu kan tælle dagene, til en ny skaterbane åbner”, siger Aase Nyegaard, formand for Teknik- og Miljøudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er en god gave til områdets unge nu, hvor foråret er på vej med længere, lunere dage og mere lyst til udendørs aktiviteter”, siger udvalgsformanden i en pressemeddelelse.

Næstformanden, Stefan Lydal, supplerer:

”Vi arbejder i disse år intenst på at løfte hele Nordals – med ferieresort, naturpark, flere arbejdspladser og oplevelser. I den fortælling passer opgraderingen af skaterbanen fortrinsligt – det er også vigtigt, at børn og unge synes, det er fedt at bo på Nordals”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byggetilladelsen er på plads, så opstillingen kan foretages, så snart elementerne kommer.

De nye elementer er støjsvage. Sammenholdt med, at der er skråninger omkring skaterbanen skulle det sikre, at beboerne omkring banen ikke generes af børns leg på skaterbanen i Østerlundparken.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...