Vaccinationstilbud uden tidsbestilling til socialt udsatte

18. marts 2021 REGIONALT Skrevet af: Redaktion

Hvordan sikrer man, at socialt udsatte og måske hjemløse borgere med dårlig kontakt til sundhedsvæsenet og egen læge bliver vaccineret mod Corona?

Den problematik tager regionens 22 kommuner og Region Syddanmark hånd om i en aftale, der netop er indgået. Aftalen indeholder en ekstra indsats i forhold til vaccination af særligt udsatte borgere, som ønsker en vaccination. Og den er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra det regionale udsatteråd, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunerne vil samarbejde tæt med lokalpsykiatrien, lokale NGO’er, gadesygeplejersker og socialsygeplejersker om at finde frem til udsatte borgere. Og regionen vil sikre et vaccinationstilbud, som ikke kræver tidsbestilling, og der vil blive oprettet mindre midlertidige vaccinationssteder. Det vil typisk være i områder, hvor hjemløse og meget udsatte borgere kan kontaktes, for eksempel i nærheden af herberger og væresteder.

“Når vi skal i kontakt med udsatte syddanske borgere, som måske er hjemløse, kan vi ikke bare regne med, at borgeren går ind i e-boks og følger den slagne vej. Der skal en ekstra indsats til for at sikre, at de udsatte borgere, som ønsker en vaccination, får mulighed for at få den”, siger Region Syddanmarks koncerndirektør, Kurt Espersen.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...