Debatindlæg: John Lohff ser gerne der bygges P-hus ved sygehuset

22. marts 2021 Debat Skrevet af: Redaktion

John Lohff, Strandvej, Sønderborg, skriver:

Mange borgere i Sønderborg Kommune har igennem årene stillet spørgsmål ved om Specialsygehus Sønderborg er ved at blive udsultet for med tiden helt at lukke. Det er det ikke og den elektive aktivitet er højere end nogensinde. I Sønderborg er det i vid udstrækning patienter, som får foretaget planlagte sammedags-kirurgiske indgreb eller behandling og kontrol for kroniske lidelser.

Et par tal

Sygehus Sønderjylland består af tre matrikler. Aabenraa, Sønderborg og Tønder.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Tønder er der ingen sengepladser, idet alt foregår ambulant. Aabenraa har de fleste sengepladser blandt andet i kraft af at det er et akuthospital, hvor stor sengekapacitet er en nødvendighed.

I Sønderborg er der ikke så mange sengepladser, idet sygehuset som sagt har en meget stor del af elektive aktiviteter og et mindre antal akutte.

I både Aabenraa og Sønderborg taler vi om ca. 250.000 ambulante og andre typer af årlige besøg.

I Tønder er tallet ca. 13.000.

Disse tal vil være stigende, idet befolkningen ældes og får flere multisygdomme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Multisygdomme

I de kommende år aldres en betydelig del af den danske befolkning. Det betyder flere multisygdomme i relation til det enkelte individ.

En multisygdom betyder, at man som menneske har flere kroniske sygdomme, som hver kræver en særlig indsats i sundhedsvæsenet.

Dette gælder allerede for ca. ¼ af den voksne befolkning i Danmark. Med tiden vil det ikke være unormalt, at en del af den ældre del af befolkningen vil have 6-7 kroniske sygdomme samtidigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det vil stille store krav til vort sundhedsvæsen, til den elektive behandling og til behandling på tværs af specialer og sektorer. Det vil give mere tryk på f.eks. sygehuset i Sønderborg, hvor der oven i de nævnte tal kommer Dansk Gigthospital, der har til huse i sygehusets sydlige fløj.

Parkering

Med mange daglige patienter der kommer i nogle timer og forsvinder igen, kræves der parkeringspladser. Det er indlysende. I dag, mandag, var jeg en tur forbi sygehuset og så endnu en gang den heftige aktivitet og kampen om at bemægtige sig en parkeringsplads.

Artiklen fortsætter under annoncen

I de tre første perioder, hvor jeg sad i regionsrådet, blev vi også mødt med problemstillingen, hvilket bevirkede, at vi fik bygget P-huse i Aabenraa, Esbjerg, Odense, Kolding, Vejle og Svendborg.

Nu mangler vi et i Sønderborg, hvorfor jeg vil henlede regionsrådets opmærksomhed på, at bygningen af et P-hus i Sønderborg efterhånden er en nødvendighed, og i øvrigt er der god plads på et af de eksisterende p-arealer til at bygge et på.

 

 

 

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...