Debatindlæg: Daniel Staugaards læserindlæg fik Jørgen Jørgensen til at tænke på Komiske Ali

25. marts 2021 Debat Skrevet af: Redaktion

Tidligere byrådsmedlem, Jørgen Jørgensen, SF, skriver:

Hvorfor kom jeg til at tænke på Komiske Ali, da jeg læste Daniel Staugaards indlæg på SønderborgNYT?

Måske fordi Daniel Stagaard sidder i Byrådet som medlem af partiet Venstre, der i andre sammenhænge nærmest virker og har virket bagstræberisk, når det gælder kampen for et bedre miljø. Nu ser Venstremanden en gylden mulighed for at tiltuske sig en miljøprofil op til kommunevalget i november.

Men der er noget Daniel Staugaard har misforstået, sådan er det, når man ikke har hjertet med, for Daniel Staugaard skriver i sit indlæg:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi kan give turisterne en enestående naturoplevelse ved at genskabe den oprindelse natur og samtidig kan vi sende dem hjem med viden omkring kampen mod denne invasive fjende, så vil de forhåbentligt starte deres egen lokale kamp der hvor de bor”.

Men kampagnen om mere vild natur er altså ikke turistpolitik. Den er et forsøg på at genskabe den biodiversitet, vi som samfund har gjort stor skade. Vi skal skabe nogle bedre rammebetingelser for planter og dyr.

Hvor er mariehønsene?

Artiklen fortsætter under annoncen

Væk, fordi vi har dræbt store mængder af insekter, som de lever af.

Bilisterne ved det, de skal ikke mere slås med en frontrude fyldt med insekter.

Det har vi ordnet med sprøjtegiftene.

Det må så være det næste, Daniel Staugaard logisk gør til sin mærkesag, at få fjernet de sprøjtegifte, der truer vores planter og insekter.

I så fald løfter jeg gerne på kasketten.

 

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...