Åbne døre hos værestedet Kik Ind

8. juli 2013 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Aktiv livsstil er et projekt i socialpsykiatrien, som med motion, leg og socialt samvær giver deltagerne røde kinder og smil på læben.  På fredag kan alle kigge med.

 

– Vi har indtil videre penge til projektet frem til 31. oktober 2014, men projektets styregruppe har søgt Sundhedsstyrelsen om mulighed for at fortsætte til maj 2015, siger projektleder Mette Bruun Pedersen, som fredag kl. 12.30-13.30, sammen med Kik-Ind’s personale og deltagerne i projektet vil give gæsterne en smagsprøve på, hvad ”Aktiv livsstil” indeholder .

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Kik-Ind arrangerer mange aktiviteter i værestedet, hvor borgere med sindslidelser kan deltage, når de har lyst. ”Aktiv livsstil” er et projekt, som så vidt muligt foregår i det fri, så deltagerne samtidig kan glæde sig over de naturskønne omgivelser ved Augustenborg Fjord og slotsparken.

 

– Med denne aktivitet ønsker vi at styrke kroppen med fysisk aktivitet. De målrettede aktiviteter tager hensyn til, at alle kan være med, og vi bruger leg, socialt samvær og træning for at styrke balance, muskler og konditionen. Efter en times aktivitet får deltagerne en velfortjent pause, og så kan de  holde weekend med god energi i kroppen, siger Mette Bruun Pedersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...