Bilerne blev – også – hjemme i 2020 – dog ikke i Skovby

1. april 2021 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Corona-pandemien har, for mange, betydet hjemmearbejde, færre arrangementer samt fritidsaktiviteter og det betød længere afstand mellem bilerne på vejene i Sønderborg-området i 2020.

En opgørelse, som ProjectZero har udgivet, viser, at persontrafikken i Sønderborg-området faldt med knap 9 procent sidste år. Opgørelsen er lavet med afsæt i de trafiktællinger, som foretages langs Sønderborgmotorvejen, på landevejene til og fra centerbyerne samt sommerhusområdet på Sydals og i selve Sønderborg by.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undersøgelsen for Sønderborg-området bekræfter den nationale udvikling, som viser et samlet fald i trafikken med 7,5 procent for hele Danmark.

De største fald i antal talte køretøjer er på Sønderborg-motorvejen og ved Hjortespring – på hovedvejen mellem Guderup og Svenstrup – og et mindre fald i Vester Sottrup og Nybøl, mens trafiktallet er steget med 20 procent i Skovby.

Færre biler på vejene betyder mindre CO2-udledning og dermed et skridt mod ProjectZero-visionen om et CO2-neutralt Sønderborg-område i 2029, selvom det må forventes, at bilerne vender tilbage til vejene igen, når samfundet begynder at åbne den kommende periode.

Artiklen fortsætter under annoncen

Denne artikel er bragt i samarbejde med Sønderborgs ProjectZero.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...