Liberal Alliance kommer også på stemmesedlen

17. april 2021 KV21 Skrevet af: Redaktion

Liberal Alliance vil igen være på stemmesedlen til kommunalvalget i Sønderborg Kommune. Det står klart efter at lokalforeningen netop har valgt spidskandidat.

Det bliver Marius Smoc, som til daglig er selvstændig erhvervsdrivende, der skal tegne det liberale parti i kampen om en plads i byrådet til efteråret. Marius Smoc er 37 år og bosat i Ullerup.

”Vi er rigtig glade for at have Marius Smoc med på holdet. Det er vigtigt, at hele den blå blok i Sønderborg står stærkt ved dette kommunalvalg, særlig nu, hvor der kan være et systemskifte på vej. Her vil Liberal Alliance være en konstruktiv medspiller, der naturligvis bakker op om Ellen Trane Nørbys kandidatur til borgmesterposten”, udtaler lokalformand Dorthe W. Nielsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Noget af det, Liberal Alliance vil markere sig på i Sønderborg, er mere fokus på de kommunale kerneydelser samt afbureaukratisering, så kommuneskatten bliver brugt med større respekt for de mennesker, der bringer den til veje.

”Jeg kom til Danmark fra Rumænien for 11 år siden – i første omgang blot for at arbejde her et år. Men jeg blev så glad for Danmark og alle de muligheder, man har her, blandt andet for -med hårdt arbejde – at skabe sin egen virksomhed. Man må aldrig tage det danske velfærdssamfund for givet, men konstant arbejde for, at Danmark også i fremtiden bliver et godt land at leve i. Derfor har jeg valgt at stille op for Liberal Alliance”, siger den nyvalgte spidskandidat, Marius Smoc.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...