Har du stemt – Valg af repræsentanter til Sønderborg Forsynings bestyrelse

Direktør Hans Erik Kristoffersen

Direktør Hans Erik Kristoffersen

28. april 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Til og med mandag klokken 12 kan du nå at stemme på de i alt ni kandidater, der stiller op som forbrugerrepræsentanter i Sønderborg Forsynings bestyrelse.

“Sønderborg Forsynings bestyrelse træffer mange vigtige beslutninger, og ikke mindst i de kommende år vil der være helt centrale og betydningsfulde emner at tage stilling til. Derfor er vi glade for, at rigtig mange allerede nu har gjort brug af deres stemme”, siger direktør for Sønderborg Forsyning, Hans Erik Kristoffersen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan afgive din stemme digitalt på Sønderborg Forsynings hjemmeside: www.sonfor.dk/valg. Er du både spildevands- og drikkevandskunde ved Sønderborg Forsyning, har din husstand to stemmer. Får du drikkevand fra et privat vandværk, har din husstand en stemme.

Sønderborg Forsynings bestyrelse består af i alt ti medlemmer: Fem repræsentanter fra byrådet, tre medarbejderrepræsentanter og to forbrugerrepræsentanter. Det er de to forbrugerrepræsentanter, der er på valg.

De ni kandidater er: Henrik Bielefeldt, Krestina Buus Jeppesen, Kim Oberg Jessen, Erling Lundsgaard, Erik Petz, Johanna-Maria Precht, Jan Radik, Morten Ringive, Tove Villumsen.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...