Bageriet, som leverer alt det friskbagte brød til Brugsforeningen for Als og Sundeveds butikker, er i fuld gang med at bage hveder – og netop hveder tager kunderne rigtigt godt imod.
“I alt når vi op på at bage 100.000 hveder i dagene op til Store Bededag og vi oplever, at kunderne er glade for dem og ser dem som en fint alternativ til at spise boller eller rundstykker”, siger foreningens direktør, Lars G. Andersen.
Dengang Lars G. Andersen var barn, blev familien samlet hos bedsteforældrene Store Bededag og der blev selvfølgelig serveret varme hveder.
“Senere overtog mine forældre traditionen og nu er det os selv, der får besøg af vores børn, når der skal spises varme hveder. Det viser, at det med varme hveder ikke bare er noget for de ældre”, siger Lars G. Andersen til SønderborgNYT.
Bededag, som også kaldes store bededag, falder altid fredag før den fjerde søndag efter påske. I dag forbinder mange dagen med varme hveder og konfirmationer, men dagen var oprindeligt tiltænkt bøn og faste.
Bededagen blev indvarslet allerede aftenen før, når kirkeklokkerne ringede som et signal til, at kroer og forretninger skulle lukke. Alle skulle faste, indtil gudstjenesterne var afsluttet og i øvrigt holde sig fra arbejde, oplyser Folkekirken.
Det betød, at bagerne ikke kunne levere friskbagt brød på bededagen. Derfor bagte de hvedeknopper aftenen før, som folk kunne spise lune eller varme op dagen efter.
Heraf følger altså den skik, som de fleste danskere stadig kender: Man spiser varme hveder aftenen inden bededag.
